Med en lille flok på fire børn i alderen 4 til 8 år tog jeg sammen med en veninde til byernes by aka Paris for at se et trylleshow. Forestillingen fandt vi på BilletRéduc.com, hvor man både kan se tider og bruger-ratings. 84% havde givet Jean-Luc Bétron 5 stjerner ud af fem, så vi begav os glade til det 19. arrondissement.

 Stemningen var god – Harry (som figuren hedder) befandt sig godt i rampelyset (heldigvis kan man sige) og havde meget hurtigt børnene med sig i den lille bitte tætpakkede sal. En time gik hurtigt og børnene var med fra start til slut. Som voksen kunne man godt ønske sig lidt mere trylleri, for der var i virkeligheden ikke meget magi. Harry underholdt os med nogle (få) tricks, hvorefter han fortalte sine hemmeligheder og til slut blev nogle heldige børn inviteret på scenen for at gentage tryllekunsterne. Man skal heller ikke være sart (som mine voksenører er det), for lydniveauet var højt og der blev råbt meget. Det er en del af forestillingen og børnene blev hverken forskrækkede eller skræmte, men syntes tværtimod at det var skægt.

Bagefter havde min 8-årige gevaldig lyst til at komme på café. Han lever og ånder for de gode franske sager, men vi kedelige voksne havde brug for luft og ørenlyd. Heldigvis lå Parc des Buttes Chaumont lige ved siden af. Det er een af Paris’ største parker, med sine 25 ha kommer den lige efter Bois de Vincennes, Bois de Boulogne, Parc de la Villette et le Jardin des Tuileries, og det var lidt af en gåtur. Det går op og ned, og der er en fantastisk udsigt blandt andet over Montmartre men også spidsen af Eiffel-Tårnet fik vi øje på. Vi gik på en lang hængebro over en stor sø, børnene klatrede overalt, og sørme om der ikke også var nogle små søde ponyer.

Bagefter en træt tur hjem i metro og RER – sammen med en frygtelig masse andre mennesker – og så var vi igen langt væk fra Paris og kunne værdsætte de stille gader og højt til himlen.

NB! Trylleshowet dur kun til fransktalende børn. Parken kan derimod nydes af alle.

En ultra-hurtig parisertur

For et stykke tid siden skrev jeg på amino (et stort iværksætterforum med svar på det meste) en minilillebitte-guide til en forelsket ung mand, der planlagde en hurtig tur til Paris med sin kæreste. Jeg er desværre meget langt fra at være en ekspert udi Paris – kommer som tidligere skrevet alt for lidt rundt, da dagene hurtigt er booket op med andre ting – men jeg kan anbefale bloggen mitparis skrevet af Louise Sandager, en dansk journalist i Paris. Hun skriver rigtig godt og har mange gode anbefalinger at give af også til de mindre kendte steder. Men tilbage til mit pip:

Det er en god idé at gå ind på Eiffel Tårnets website for at bestille en vip-billet. Det betyder blot, at du vælger hvilket tidsrum du gerne vil op i tårnet på og så har en særlig indgang, så du bliver fri for den lange kø under tårnet. Men husk at reservere i god tid: toureiffel. Og har du ikke været så forudseende men vil rigtig gerne op i tårnet, så stil dig i køen til trappen – det går væsentlig hurtigere end køen til elevatoren og så mange trin er der heller ikke ;)

Le Marais er et kvarter, jeg holder meget af, og det er godt til om søndagen også, idet der stadig er liv, mennesker og åbne butikker. Og tit lidt skæve butikker. Og om søndagen kan I få den mest fantastiske brunch på Bar du Marché des Blancs Manteaux (hjørnet af rue Vieille du Temple og rue des Blancs Manteaux). Jeg er mest til at prøve nye steder, men det sted bliver vi ved med at komme tilbage til.

Louvre er flot og imponerende, men meget tidskrævende, så I kunne jo også bare nøjes med at kigge udefra. Eller sætte jer et bestemt mål i stedet for at flakke planløst rundt i de mange afdelinger. Og eventuelt tage et kig i indkøbscenteret under jorden, hvis I ikke som jeg foretrækker små butikker fremfor centre.

Ved Montmartre er det også hyggeligt at gå om på den anden side af bakken, hvor der er lidt mere stille og parisisk end på forsiden, som dog også er skøn med sin park og leben.

Champs Elysées ville jeg bruge kortest mulig tid på, så man kan sige, at man har været der. Den gamle triumfbue med den imponerende rundkørsel (hvis man ikke er vant til dynamisk fransk trafik) er dog også værd at gå omkring og eventuelt op i. Den nye triumfbue (la Grande Arche) skal I kun tage til, hvis I er interesserede i at se en anden slags bydel. Sidst jeg var der (måske knap et år siden) kunne man ikke komme op i den, da de var ved at overveje hvem der skulle overtage driften og jeg må indrømme, at jeg ikke har undersøgt det for nylig. Men ellers er la Défense et anderledes sted fyldt med høje og nyere kontorbygninger, hvor bilerne kører nede og menneskene går oppe. Jeg har een gang kørt og rundt nede for at hente min mand, der var til konference oppe – pyha, jeg var lige ved at give op, men det er en anden historie og du kommer nok snarere med metro. Der er også et stort som i kæmpestort indkøbscenter, men ellers er det mere et forretningscentrum end et sted med hyggelig leben.

Katedralen Notre Dame er flot, og i det hele taget er det meget smukt at gå omkring i det område med Seinen og øerne (kan også gå langs Seinen, væk fra bilerne).

Jardin du Luxembourg er også et skønt åndehul.

I det hele taget er Paris skøn, og det dejligste er næsten bare at slentre rundt for at tage det hele ind. Kernen er slet ikke så stor endda, så man kommer hurtigere end man tror fra det ene til det andet, og når benene ikke kan mere, er metroen jo altid inden for rækkevidde.

Store børn

Med fare for at gøre mine to store drenge meget pinligt berørt så bliver jeg nød til at dele min glæde:

De er kommet helskindede hjem!

Ikke at der var overhængende fare for noget, men for første gang i dag hoppede de glade på cyklerne for at tilbagelægge de små to kilometer ned til vores togstation, hvor de helt selv tog toget ind til Paris. Det var Dracula Untold, der trak, og oven i købet i “vo” (version originale). Det kan man jo kun glæde sig over, at de er blevet så påvirkede (hjernevaskede?) af deres forældre, at de også foretrækker at se film på originalsproget. Men altså, de tog glade afsted og kom glade hjem med friske røde kinder af at cykle op af bakken hjem. Filmen havde været god og det er garanteret ikke sidste gang, de to tager afsted på eventyr uden kedeligt forældreopsyn ;)

Og jeg får helt lyst til at stikke af på en lille biograftur med min bedre halvdel, måske den nye Woody Allen? Mens børnene passer hinanden ..

En spontan parisertur

Ældste søn havde pludselig lyst til at høre klassisk musik – det gør vi ikke tit – og yngste barn var med på ideen. Så tre mand høj vinkede vi farvel til de øvrige familiemedlemmer og drog afsted mod byernes by og nærmere bestemt Le Marais, som er eet af mine yndlingskvarterer i Paris.

På offi.fr havde vi fundet en liste over koncerter og udvalgt en eftermiddagskoncert i den armenske kirke Cathédrale Sainte Croix des Arméniens. Jeg var meget spændt på, hvad der ville møde os, og især på om det ville være til at holde ud at høre på. Og fik nærmest gåsehud, da violinisten satte buen på strengene til en imponerende start på programmet med Schubert og Tchaikovsky. En time var helt passende og konceptet “libre participation aux frais” er ikke dårligt: man betaler, hvad man kan eller vil på vejen ud.

Derefter slentrede vi rundt blandt de mange mennesker af alle størrelser og gørelser i Le Marais, videre hen at se hiphoppere på pladsen foran l’Hôtel de Ville, og så fandt vi endelig et ledigt cafébord. En ananasjuice, en varm chokolade og en chocolat viennois (med masser af flødeskum) samt en lækker tarte tatin (fransk “omvendt” tærte med karameliserede æblestykker, uhmm) gav os atter styrke og vi fortsatte vores tur langs Seinen hen til le Pont des Arts, hvor alle kæresteparene foreviger deres kærlighed ved at sætte lige præcis deres hængelås fast. Derfra skulle vi et hurtigt smut hen at kigge på pyramiderne ved Louvre, for mindstepigen havde glemt, hvordan de så ud. Og man kan jo ikke bo så tæt på Paris uden at vide det. Det var også skægt at se, hvordan alle havde fået den ganske unikke idé at tage billeder, hvor de “støtter” pyramiden med den ene hånd .. Gætter på, at det er på mange facebook-opdateringer. Og smiler over hvor ens vi er. Vi nåede også et par skridt ind i le Jardin des Tuileries og så var klokken efterhånden blevet så mange, at vi måtte se at finde et tog hjem til resten af familien.

En skøn eftermiddag og altid dejligt at være afsted med kun et par børn. Det giver en helt anden dynamik og andre snakke.